Realitets check

Timepris eller Fastpris

Typisk problem

Du har investeret i et solcelleanlæg, batteriløsning eller anden energiinstallation – men du har ingen reel mulighed for at vurdere, om din leverandør leverer det aftalte, om anlægget performer som lovet, eller om tidsplanen holder. Du mangler den faglige indsigt til at stille de rigtige spørgsmål og er i praksis overladt til leverandørens eget ord. Alt for mange energiprojekter ender med forsinkelser, eller en faktisk leverance der ikke matcher det, du betalte for.

Leverance

En uafhængig gennemgang af dit energiprojekt – før, under eller efter installationen. Vi vurderer om aftaler overholdes, om anlægget lever op til det lovede, og om du faktisk får det du har købt. Du får et ærligt, letforståeligt overblik uden teknisk røgslør.

Output

En konkret vurdering og eventuel rapport med vores vurdering af projektets tilstand, anlæggets performance, eventuelle risici og anbefalinger til næste skridt. Skrevet så du kan forstå det – ikke din leverandør.

Detaljer

Et realitetscheck er din uafhængige second opinion på et energiprojekt. Det er skabt til dig, der ikke selv er fagmand – men som gerne vil vide, om du får det du betaler for. Hvornår giver det mening? - Før du skriver under: Er tilbuddet rimeligt? Er anlægget dimensioneret korrekt til dit forbrug? Er der skjulte omkostninger eller urealistiske løfter? - Under installationen: Holder tidsplanen? Bliver der installeret det der er aftalt? Er komponenterne de rigtige, og bliver arbejdet udført håndværksmæssigt korrekt? - Efter aflevering: Producerer anlægget det lovede? Passer ydelsen med det du blev stillet i udsigt? Er der løse ender der bør lukkes? Hvorfor er det nødvendigt? Solceller, batterier og energianlæg er komplekse. De fleste kunder har hverken baggrund eller værktøjer til at vurdere, om leverandøren gør sit arbejde ordentligt. Det betyder ikke, at din leverandør snyder dig – men det betyder, at du ikke har en fair chance for at finde ud af det, hvis de gør. Vi ser det igen og igen: anlæg der underperformer, komponenter der ikke matcher tilbuddet, og forsinkelser der kunne være undgået. Ikke altid af ond vilje – men fordi ingen kiggede leverandøren over skulderen. Et realitetscheck ændrer den dynamik. Du får en uvildig fagperson, der udelukkende arbejder for dig – ikke for leverandøren.

Interesseret i denne service?

Kontakt mig for at høre hvordan jeg kan hjælpe med dit projekt.