Alle referencer
Sager der er kørt fast

Tre timer i telefonen sparede dem for en ny tur til Sønderjylland

  • Energilager
  • Sønderjylland
  • 4 målere
  • Remote
  • 3 timer
Anlæg
Større batterianlæg med fire målere
Sted
Sønderjylland
Opgave
Fejlsøgning under opsætning og test
Form
Remote over telefonen, 3 timer

Kort fortalt

Et større energilager i Sønderjylland skulle sættes op og testes en fredag. Målingerne fra de fire målere ville ikke passe og holdet på stedet havde brugt det meste af dagen på at finde ud af hvorfor. Klokken 14 ringede de til mig.

Situationen

Timer på sitet og ingen forklaring

Kunden stod ude på anlægget sammen med leverandøren. Alt var klar til test, men de fire målere viste noget der ikke hang sammen. Uden rigtige målinger kan man ikke idriftsætte, så testen kunne ikke gennemføres.

De havde prøvet det de kunne komme i tanke om. Flere timer var gået. Hvis ikke de fandt fejlen, skulle de pakke sammen, køre hjem og komme igen en anden dag med begge hold.

Det gjorde vi

Tre timer i telefonen

Jeg gik i gang med det samme, over telefonen. Remote fejlsøgning lyder nemt, men det er det ikke. Jeg kan ikke selv se skærmen eller pille ved noget. Alt skal gå gennem dem der står ved anlægget og det kræver ro og en fast rækkefølge.

Vi startede med at skrive op hvad hver af de fire målere viste og hvor de afveg fra hinanden. Det mønster kunne jeg holde op mod det jeg har set på andre anlæg og utallige målere gennem tiden. Jeg har brugt mange år på fejlfinding og hundredvis, hvis ikke tusindvis, af timer i telefonen med installatører i hele Norden, hvor vi sammen har fundet alt fra knækkede ledninger til softwarefejl. Så var vi nede på nogle få mulige årsager og dem testede vi en ad gangen. Det tog tre timer, fordi hver mulighed skulle afprøves ordentligt før vi kunne stryge den.

Hvorfor det virker

Vide hvor man kigger og bruge det man har

Fejl i installationen og fejl i indstillinger ligner tit hinanden udefra, men årsagerne er vidt forskellige. Har man haft fingrene i mange nok anlæg, ved man hvor man kigger først og hvad man kan udelukke.

Men det handler lige så meget om at arbejde med de værktøjer man har. De stod på sitet og havde ikke regnet med det her og anlægget var ikke bygget til at skulle laves om på stedet. Så løsningen skulle passe til den virkelighed de stod i, ikke til den man kunne ønske sig.

Og det løste vi sammen. Dem ved anlægget og mig 200 km væk.

Resultatet

Årsagen blev fundet. Nogle mindre ændringer, som kunne klares med simpelt værktøj og indstillinger, fik alle fire målere til at vise rigtigt. Testen blev gennemført samme fredag og folkene på stedet kørte hjem til weekend i stedet for at skulle tage turen igen.

Det sagde de

»At finde en nål i en høstak er til at overskue, når man ved hvor man skal lede. Det er noget helt andet, når man famler i blinde og ikke ved hvor man skal starte.«

Jesper Eybye, WeSolveX

Står I med en sag der er kørt fast?

Ring eller skriv, så tager vi en snak om hvad der skal til for at få den lukket.